høns

Hovedrengøring af hønsehuset

Arkiveret i

Hvert år står den på hovedrengøring af hønsehuset. Så tømmer jeg alt ud og hele hønsehuset får en tur med kosten og der bliver rent og pænt.

Nu er det ikke fordi at der skal gå rengøringsvandvid i det, når man har høns. For høns støver og sviner. Men, det er en rigtig god ide, at man én gang om året får gjort ordentligt rent i sit hønsehus. Det kan nemlig hjælpe med at holde evt. utøj nede. Det er godt at vælge en god dag med sol, så man kan have døre og vinduer åben så man kan få luftet ud. Det kan støve en del, når man går igang med kosten. Derfor er det godt at bruge en støvmaske.
IMG_0950 edit
Da jeg har et gødningsbræt under siddepindene, starter jeg om formiddagen med at rengøre disse. Så kan hønsepigerne lægge deres æg i fred og ro indtil jeg tideligt på eftermiddagen går i gang med den store udmugning af strøelsen.
IMG_0944 edit
Jeg bære gødningsbrættet og siddepinde ud på fliserne og sætter dem ”i blød” med et par spande varmt vand. Her kommer så det mindre lækre arbejde. ”Fastgroet” møg bliver skrabet af og det hele bliver spulet godt. Jeg giver brættet en tur med sæbevand og en skurebørste. Bagefter bliver det skyllet rent og så stiller jeg bræt og siddepinde til tørrer i solen.
IMG_0947 edit
Når hønsepigerne er færdige med dagens æglægning, går jeg i gang med at skovle strøelsen ud. Jeg fejer de værste edderkoppespind ned fra loftet og fjerner støvet som har samlet sig ved vinduerne. Redekasserne bliver tømt og vaskes af i sæbevand hvis de er meget beskidte.
Når hønsehuset er tømt og den værste støv har lagt sig. Finder jeg kalk og kalkkosten frem. (Husk at bruge handsker og sikkerhedsbriller) Hele huset bliver kalket indvendigt, dog ikke redekasserne. Kalk virker udtørrende på utøj, så det er rigtig godt at være omhyggelig med kalken.
Imens kalken tørre op, vasker jeg foder og vandtrug af i sæbevand og genfylder med vand og foder.
IMG_0964 edit
Redekasserne bliver fyldt med spåner og nyt halm og der kommer nye spåner på gulvet. Til sidst sætter jeg sidepindene og møgbrættet på plads igen.

Jeg glæder mig over at der er rent og pænt og at der er et helt år til at den står på hovedrengøring igen.

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri