vildtliv

Pindsvin i pleje

Arkiveret i ,,

Pindsvin i pleje
Hvis du følger mig på Instagram eller Facebook, har du måske allerede set billeder af vores lille pleje pindsvin Bob, som boede hos os i sidste uge? Min søn Nicolas havde fundet Bob liggende på en sti og da det ikke er normalt for pindsvin sådan at ligge ude om dagen, måtte der være noget galt. Så jeg kørte afsted for at hente Bob.

Da jeg kom hjem blev lille Bob sat i en kasse og fik vand og katte tørkost. Han må have været meget tørstig for han drak meget længe. Nu var næste skridt at ringe til vagttelefonen hos Pindsvinevennerne Jeg fik oplysninger til nogle plejere i nærheden og kom i kontakt med en rigtig sød dame, som grundet flytning dog ikke tog pindsvin i pleje i år. Men da jeg havde fortalt lidt om Bob, var hun temmelig sikker på at han var blevet meget dehydreret grundet den lange tørre periode. Den føde pindsvin normalt lever af, har gemt sig rigtig langt væk her under tørken så den små pindsvin har haft svært ved at finde føde. Da Bob ikke havde alvorlige skader der krævede dyrlæge hjælp, aftalte vi at Bob blev hos os i nogle dage. Jeg var hele tiden i tæt kontakt med plejeren, som vejledte mig i hvad jeg skulle gøre.
IMG_20160609_133659
For at få Bobs væskebalance i orden, fik Bob vand med lidt salt og honning i og så masser af katte tørkost. Jeg vejede Bob to gange undervejs og det lykkes ham at tage 100 gram på og kom op på 600 gram. Da vi nåede weekenden var det tydeligt at Bob var blevet meget mere frisk og klar til at komme tilbage i friheden igen. Inden han blev sat ud, havde jeg sørget for at der ikke manglede vand i alle vores fuglebade og inde i vores brændeskur, havde jeg sat i stor skål med katte tørkost. Da det blev aften, tog jeg det halm som Bob havde sovet i og lagde det ind under en palle i brændeskuret. Bob blev sat fri og kravlede straks ind i halmen. Om Bob vælger at blive boende her i haven eller om han flytter videre er ikke til at sige. Jeg håber bare at vores pleje har give ham en ekstra chance for at overleve.
IMG_20160609_134015
Der er stor mangel på frivillige pindsvineplejer og jeg har tit tænkt på at det kunne være spændende at prøve, selvom det kan være tidskrævende. Jeg har derfor aftalt med den pindsvineplejer jeg var i kontakt med at hun vil kontakte mig næste gang pindsvineplejerne har møde. Så kan jeg komme og høre lidt mere hvad det handler om og måske finde ud af om det er noget jeg vil prøve.

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri