køkken haven

Drivning af rabarber

Arkiveret i ,

Det er ganske nemt med drivning af rabarber. For der findes nemlig ikke noget bedre end at kunne trække nogle spæde rabarber stængler i det tidlige forår.

Alt hvad man behøver er nogle sorte høje potter, som sættes ned over knopperne når de begynder at vise sig. Læg et par mursten ovenpå for at holde potten på plads. Nu gælder det så bare om at vente til de røde stængler er vokset op.

Jeg har fire rabarber planter i to forskellige sorter: Jordbær- og Vinrabarber. Men jeg har planer om at plante endnu flere rundt om i haven. Planten er jo meget dekorativ med de store flotte blade, som også kan fungerer som skjulested for havens nyttedyr, samt som afskærmning mod ukrudt, hvilket jo ikke er en dårlig ting.
Nye Rabarber 1
I sidste uge (ca. 5 uger efter potterne blev sat) fjernede jeg så potterne og fine stængler kom til syne. Da potterne ikke var så høje blev rabarberne det heller ikke. Men jeg har kunnet trække i to omgange, hvilket var nok til min yndlings rabarbertærte. Så selvom en alm sort potte eller spand udemærket kan bruges til drivning af rabarber, ønsker mig sådan nogle rigtige drivpotter i rødler med låg i toppen. De er jo meget kønnere at kigge på end det sort plastik.
Nye Rabarber 2
Efter at man har høstet lidt af de tidlige fremdrevet sprøde stængler, skal planterne have en pause til at sætte nye skud. Hvis du har flere rabarber planter, kan du skiftevis drive et par af rabarberne frem hvert år, da de eftersigende ikke skulle have godt af at blive drevet frem hvert år. Men jeg har også læst om dem som driver rabarber frem hvert år, med godt resultat og uden planten synes at tage skade. Man skal bare huske at give lidt igen, i form af noget god gødning.

Jeg glæder mig til at mine egne rabarber er klar igen.

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri