pryd haven

Blomsterdrømme på pose

Arkiveret i ,,

Det kan være svært ikke at lade sig friste, når plantecentrene begynder at friste med de fineste blomsterdrømme, når de nye frøposer kommer frem på hylderne.

Sidste år kastede jeg mig over en alt for stor mundfuld forspiring af alskens sommerblomster. Selvom jeg med hård hånd tyndede ud i de mange fine små frølinger, stod jeg med alt for mange bakker og priklepotter til sidst. Kun halvdelen af de små frølinger nåede ud i bedene, desværre.
Blomsterspire
Derfor bestemte jeg mig for at lade sommerblomsterne kaste frø. Normalt klipper jeg blomsterne ned, lige inden de begynder at kaste frø, netop for at holde det hele lidt under kontrol. Men tanken om et forår hvor jeg ikke behøvede at forspire noget som helst, var meget lokkende. Det kunne jo være sjovt at se hvad der mon ville komme igen her i år, med alle de mange frø i jorden. Men da jeg var i plantecenteret for en uge siden lokkede alle de mange fine poser med blomsterdrømme alt for meget.
Ærteblomst Spencer hvid
Personligt er jeg rigtig glad for de 2 årige, da man som regel kun behøver at så frø de første to år. Så klare planterne det selv efterfølgende, hvis man da ikke lige klipper frøstandene ned. Men nogle 1årige blomsterfrø måtte jeg nu have med mig hjem, for jeg kan jo blot så dem på friland. Så da jeg forlod plantecenteret havde jeg købt følgende:

1 pose blå Kornblomster (friland)
1 pose Jomfru i det grønne ’Curiosity’ (friland)
1 pose Stolt kavaler ’Gloria’ (friland)
1 pose Studenter nelliker i rosa farver, blomstre først til næste år (friland)
1 pose blå Ærteblomster ’Spencer’ (skal forspires)
1 pose Kæmpeverbena (skal forspires)

Ærteblomster Spencer
Nogle dage senere da jeg sad og klikkede rundt på nettet, fandt jeg flere flotte blomsterfrø hos Albinus frø og selvom jeg ikke skulle have flere frø. Røg der hurtigt følgende ned i kurven:

1 pose Tandstikkeurt Ammi visnaga ’Alba’ (også kendt som kongekommen) (friland)
1 pose Pryd gulerod ’Dara’ (friland)
1 pose Enkeblomst ’Salmon Queen’ (friland)
1 pose Ridderspore ’Misty Lavender’ (1 årig) (friland/måske et par frø forspires i køleskabet)
1 pose Ridderspore ’Giant Astolat’ (staude) (forspires)
1 pose Klokkeranker ’Violet’ (skal forspires)

Stolt kavaler
Så selvom jeg kan se frem imod endnu et forår med forspiring, vil jeg dog prøve at holde antallet af såbakker og potter nede på et overskueligt plan. For man behøver jo ikke at så hele posen på een gang vel?

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri