pryd haven

Et nyt hortensia bed

Arkiveret i ,,,

Det dejlige vejr i weekenden lokkede os ud i haven og satte os i gang med at lave et nyt hortensia bed ind mod naboen.

Da vi for tre år siden lavede vores lille surbundsbed i forhaven. Satte vi ud over Rhododendron, 3 stk. Endless Summer Twist and Shout Hortensia. De har virkelig nydt at gro i det lille surbundsbed, måske lidt for meget, for de har næsten taget magten over bedet og er blevet kæmpe store. En ny plads til dem var på listen, hvis ikke de skulle kvæle vores Rhododendron.
Hortensia Twist and Shout
Så da vi i lang tid havde talt om at lave et langt smalt bed ind mod naboen, var det oplagt at flytte de tre store Hortensia hertil. Dels for at få lukket af for ukrudt, men også for at bryde det lange stykke plankeværk med et smukt blomster flor.
Ny anlagt blomsterbed
Vi bestemte os for at det lange bed skal laves i etapper, da vi på den måde har en chance for at få fyldt bedet helt op med planter, efterhånden som vi udvider. Vi startede derfor med at lave et ”trekants” bed for at give bedet lidt dybde i den ene ende.
Nyt blomsterbed
Da de tre Hortensia planter først kom fri, kunne vi rigtig se hvor store de var og det nye bed kom hurtigt til at se ud af noget. Jeg plantede en kant af Lodden Løvefod og satte en masse Digitalis i baggrunden. Derudover flyttede jeg nogle Judas penge til bedet og smed nogle Tulipan løg i jorden. En Clematis Hagleys Hybrid blev sat op af plankeværket.

Tilbage i det lille surbundsbed, blev de tomme huller fyldt op med lidt ekstra jord fra hønsegården, inden fyldte “hullerne” ud med 4 andre, men meget mindre hortensia i de tomme huller. Planen er at de blot lige skal stå her på kort visit da de bliver de næste som skal flyttes når vi laver næste etappe af bedet ved plankeværket. Jeg fik også plantet en ny Astilbe “Nikkie” i surbundsbedet, som længe havde stået og ventet på at komme i jorden.
Det nye surbundsbed

Nu skal de tre Hortensia bare falde til på deres nye plads.

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri