pryd haven

Nye klatreroser til hønsegården

Arkiveret i

Jeg har altid drømt om at have en hønsegård, hvor skønne roser voksede op ad hegnet og virkelig bredte sig henover hønsegården. Så da vi i sommers udvidede vores hønsegård, købte jeg nye klatreroser til hønsegården.

Jeg har en svaghed for lyserøde roser (hvem har ikke det?) og bestilte derfor 2 stk. klatrende skønheder hos RosenPosten. Den første er Awakening rosen (se øverste billede) som jeg har læst så meget godt om hos andre rosen fans. Awakening rosen, ser så skøn ud med de fyldte blomster. Så jeg er meget spændt på om min forventning til denne rose holder.
The Generous Gardener Austin Rose
Den anden rose, er en Austin rose. Jeg elsker de engelske Austin roser og med den nye rose, The Generous Gardener er jeg nu oppe på 8 forskellige slags. Med den rette beskæring, skulle den kunne gå som klatrerose. Blomsterne skulle være som nøkkeroser, hvilket lyder meget smukt. Så jeg er spændt på om jeg vil opleve den i blomst allerede næste år.

Begge roser er skyggetolerante, hvilket er godt, da der kan komme lidt skygge fra frugttræerne efterhånden som de vokser til. Jeg håber virkelig at de vil trives og at de ikke falder besvimet om når nu de er plantet op ad hønsegården, hvor der jo er en del hønsegødning i jorden. Men da vi har gravet store fliser ned som rævesikring, tror jeg ikke at gødnings koncentrationen er så stærk igen. Roserne vil i hvert fald hjælpe til med at bløde den store hønsegård lidt op og blot gøre turen ned langs den endnu mere smuk.
Klatreroser
Du kan se på billedet, hvor jeg har plantet de to nye roser. Når foråret kommer, vil jeg sætte en bane fint masket hønsenet op på nederste del af hønsegården, så der er lidt beskyttelse fra ivrige næb i starten. Når først der er kommet rigtig godt gang i roserne tror jeg sagtens at roserne kan klare det. Desuden vil det ekstra hegn være der permanent, da jeg har planer om at plante noget bunddække. Så der er alligevel brug for ekstra beskyttelse der også.

I venstre side af billedet kan man se en anden klatre rose, som er godt på vej ind mod starten af hønsegården. Det er den underskønne Austin rose, Constance Spry. Jeg plantede 2 stk. op ad staldgavlen da vi flyttede ind i huset i 2010 og den er virkelig faldet godt til. Du kan se flere billeder af Constance Spry i fuld blomst i mit galleri på Sweet Country Lifes’ facebook side.

Billederne af roserne er fundet her:
Awakening Rose
The Generous Gardener

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri