pryd haven

Vidunderlige marts violer

Arkiveret i ,

Lige nu er den vilde baghave fyldt med store tæpper af de vidunderlige marts violer. Når solen rigtig skinner er der en liflig sart duft af violer i luften. Vi har violer i den klassiske mørke lilla farve, en fin lys lilla og en ren hvid.

Marts Viol 4
De kæmper om pladsen med brændenælderne nede i vildnisset. Men i år syntes de, virkelig at have fået et forspring, da de vokser på et område hvor hønseflokken har gået sidste år. Med så mange violer indbyder de ligefrem til at blive gravet op og komme med ind i huset.
Marts Viol 2
Derfor fandt jeg planteskovlen, en balje og et par handsker frem og gik igang med at grave klaser af violer op. De fine små violer blev plantet i urtepotter samt i en fin gammel Madam Blå randform. Hele huset dufter nu skønt af violer.
Marts viol 1
Planterne kan holde en 3-4 dage, så er det ved at være slut. Men jeg vil sætte nogle af planterne ud i et af staudebedene, hvor det kunne være fint med lidt marts violer. Så må vi se om de vil komme igen til næste år.

Louise

4 Kommentarer

  1. Pia/March 26, 2014

    Sikke en dejlig hjemmeside du har, jeg glæder mig til at følge med.
    Duftende martsvioler er en skøn forårsbebuder, jeg har dem også i min have, lidt i skovbedet og mellem mine trædested i staudebedet. De spreder sig heldigvis, så en dag får jeg måske også så mange at jeg kan grave en klump op og sætte i vinduet 🙂

    Grønne hilsner
    Pia, http://www.findinspiration.dk

  2. Louise Dueholm/March 31, 2014

    Dejligt at de spreder sig, Pia 🙂 Jeg har været ude og hente lidt ind igen. Denne gang vil jeg genplante dem i skovbedet. Jeg har også plukket nogle og sat dem i fine små gamle glas 🙂 Man må nyde dem så længe de er der.

  3. Pia Marianne/March 29, 2014

    Hvor er du heldig at du har så mange violer! 🙂 Mine svinder stille og roligt ind, gad vide hvad de kan mangle…

  4. Louise Dueholm/March 31, 2014

    Myrerne hjælper til med at sprede deres frø og vi har MANGE myretuer i græsplanen. Men ja, det lyder mærkeligt at de forsvinder?? Her kan jeg finde violer dybt begravet i højt græs og ukrudt.

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri