diy

DIY gren stjerne

Arkiveret i ,,

Her er en lille beskrivelse på hvordan du hurtigt kan lave en DIY gren stjerne. Den kan bruges både ude og inde. Stjernen kan laves i lige den størrelse du syntes om. Jeg lavede en stor gren stjerne til at dekorerer døren ind til stalden med.

Du kan bruge hvilken slags gren type til denne DIY. Dog syntes jeg at især lærkegrene er gode at bruge og så gør det ikke noget hvis der sidder lidt kogler på som ekstra pynt. Hvis du vil, kan du give din stjerne lidt glitter spray eller du kan male den med lidt tynd hvid maling så den får et hvid skuret look. Det ser også rigtig godt ud hvis man vikler en lille lyskæde om stjernen. Der er mange muligheder.

Der er to måde at lave stjernen på. Den ene bruger 5 grene, og den anden bruger 6 grene. Jeg har brugt 6 grene til min stjerne. Vælger du 5 grene? Skal stjernen blot samles lidt anderledes.

Materialer:
Grene i sammen længde, men de behøver ikke at være helt lige.
Beskære saks
Tynd ståltråd

1.
Klip 6 stykker grene i samme længde
Gren stjerne 1

2.
Tag 3 grene og sæt dem sammen til en trekant
Gren stjerne 2

3.
Bind et stykke ståltråd om hver samling. Lav endnu en trekant med de sidste 3 grene.
Gren stjerne 3

4.
Bind de to trekanter sammen med ståltråd i form som en stjerne.
Gren stjerne 4

5.
Lav en lille løkke, så du har noget du kan hænge din stjerne op i. Hvis du har lyst, kan du pynte stjernen med lidt gran og en sløjfe.
Gren stjerne 5

God fornøjelse!

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri