interiør

Indendørs julepyntning 2014

Arkiveret i ,

Endelig har jeg fået tid til at sidde foran computeren og ligge billeder ind af min indendørs julepyntning. Dagene op til juleaften er fløjet hurtigt afsted, men i dag står den på ren afslapning. Julen er blevet mere rød og hvid i år, blandet med duftende naturmatrialer og hjemmebag.

Jeg har glædet mig til at jeg igen i år skulle pynte karlekammerskabet med gran og kogler. Sidste år havde jeg også pyntet det. Men i år, syntes jeg at det ser endnu kønnere ud, nu skabet er blevet malet. Ved siden af skabet sidder bamsen Albert på en gammel børnestol, som kommer fra mit barndomshjem. I år syntes jeg at Albert skulle have en nissehue på. Så jeg bestilte et par hjemmestrikket nissehuer hos svigermor. Den er bare så fin til Albert.
IMG_1448 1
Den lille slagbænk i køkkenet, har fået skiftet puderne ud med fine nye julepuder. Næste år skal jeg kigge efter et rødt eller gråt uldtæppe til bænken og måske et par Maileg nisser? Det ville passe godt til.
IMG_1493 4
Pynten i vindueskarmen i spisestuen, er holdt mere enkelt med et par zink potter med hvide Amaryllis løg. De vil dog først blomstre til januar, men så er der det at glæde sig til, når vi tager hul på det nye år.
IMG_1508 5
Jeg er blevet rigtig glad for de flotte mørke røde Amarylliser og har sat dem i en gammel kande sammen med lidt gran.
IMG_1542 6
Tallerkenrækken er også blevet pyntet op til jul i år med gran, stof pynt og hjemmebagte peberkagehjerter, som jeg har pyntet med glasur og et drys flormelis. Det giver en rigtig dejlig julet duft når man pynter op med peberkage, så det skal jeg helt sikkert gøre igen til næste jul.
IMG_1553 7
Da jeg i november fandt den skønne stribede voksdug i en lokal butik, var jeg slet ikke i tvivl om at dette skulle være juledugen i december. Den har fået følgeskab af en fin jule bordløber købt i denne butik.
IMG_1555 14
Jeg havde et par peberkagehjerter i overskud, så de blev hængt på karlekammerskabet. På siden af skabet hænger et lille “God Jul” skilt som jeg selv har malet.
IMG_1556 9
Det er nu vores fjerde jul i huset og jeg syntes at jeg efterhånden er ved at få sammensat en rigtig fin stil hvad angår julepynt, som både passer godt til huset og den indretning vi har. Men man kan jo aldrig vide hvad man finder på til næste år.

Louise

Skriv en kommentar



Skal udfyldes
Skal udfyldes
Valgfri